Hvorfor bruge solbeskyttelse – hver dag?

De fleste ved, at solbeskyttelse beskytter huden mod skadelige effekter forårsaget af UV-stråling. Solbeskyttelse mindsker risikoen for solskoldning – rød, sviende hud, som efterfølgende kan skalle af. Mange har også forstået, at solen og dens UV-stråling er en stor synder, når det kommer til at nedbryde huden og fremkalde tidlige alderstegn, som blandt andet tab af spændstighed, fine linjer og rynker samt pigmentpletter.

At beskytte huden mod solen er en af de mest effektive måder at holde huden ung og sund på.

UV-stråling står for ca. 80 % af hudens aldring

UV-stråling danner frie radikaler, som har en nedbrydende effekt på hudens væv. Dagens UV-filtre reducerer effektivt risikoen for at blive solskoldet, hvis de bruges korrekt (i tilstrækkelig mængde og ofte nok). Til gengæld beskytter UV-filtre ikke lige så effektivt mod frie radikaler.

Heliocare var tidligt ude med forskning på området og introducerede en af de mest banebrydende innovationer inden for solbeskyttelse – Fernblock®. Forskerne undersøgte bregneplanten Polypodium leucotomos, som man længe har vidst har et naturligt indbygget forsvar mod UV-stråler. Det førte til et avanceret, plantebaseret ekstrakt udvundet af bregnen, rigt på superantioxidanten ferulinsyre (ferulic acid).

Ekstraktet har i kliniske studier vist, at det kan neutralisere frie radikaler, øge hudens modstandskraft og samtidig virke reparerende på skader forårsaget af UV-stråler. Når man tilfører antioxidanter til sin solbeskyttelse, boostes hudens egen evne til at beskytte og reparere sig.

Fernblock® findes i alle Heliocares produkter, og i kombination med moderne UV-filtre giver det huden en overlegen beskyttelse.

ASPA-Fernblock® introduceres

ASPA-Fernblock® er Heliocares nyeste patenterede teknologi baseret på to forskellige planteekstrakter: Polypodium leucotomos samt Aspalathus linearis, bedre kendt som rooibos – en plante, der er rig på antioxidanter og kendt for sine beroligende og reparerende egenskaber. Denne innovative kombination hjælper med både at forebygge og reparere solskader, samtidig med at den styrker hudens naturlige forsvar.
ASPA-Fernblock® forbedrer også hudens D-vitaminfunktion, øger solbeskyttelsens effektivitet og forlænger dens beskyttende virkning.

ASPA-Fernblock® introduceres gradvist i Heliocares produktsortiment, og i dag finder vi teknologien i Heliocares produkter, der er mærket med Opti-D+.

Mere end bare beskyttelse – En hudplejerutine til sund hud

Ved at kombinere UV-filtre med kraftfulde antioxidanter beskytter Heliocares produkter og modvirker solens negative effekter på lang sigt. De hjælper med at reducere risikoen for solskader, pigmentpletter og for tidlig aldring af huden. Solbeskyttelse er ikke kun en “nødvendighed” – det er en investering i din huds fremtidige sundhed.

produkter med ASPA-Fernblock®